I sidste uge var der designermesse og venlig som jeg er havde jeg indvilliget i at tage med min gode veninde til den, det var en beslutning jeg hurtigt skulle fortryde. Messen omhandlede mode og velvære og er der noget der ikke interesserer mig så er det netop dette. Baseret på erfaringer plejer jeg godt at kunne holde interessen oppe, selvom det måske ikke er et emne der interesserer mig, en egenskab jeg har arbejdet på i lang tid, men som denne gang fejlede voldsomt.

Messen var så stor at jeg knapt nok kunne finde hoved og hale og der var boder med alt fra skønhedsprodukter til boder udelukkende med spadseredragter og heldragter. Min veninde elskede det, det strålede i hendes ansigt hver gang hun så en ny bod. Jeg følte mig selv lidt pinlig, jeg havde et par slidte Levis bukser på og jeg var mildest talt underdressed sammenlignet med messens andre gæster.

Lettere bitter, men godt skjult, fandt jeg en bod der så interessant ud for mig, her solgte de Paul Mitchell produkter og der var en live demonstration af mange af de forskellige produkter som de havde i deres stand. Det fandt jeg nu lidt morsomt, for folk blandt publikum kunne komme op og få farvet hår, men de måtte ikke selv få at vide hvilken farve de fik, det var udelukkende designerens valg.

Det kom der nogle sjove scener ud af, en pige fik farvet sit hår tisgult og det var hun ikke glad for, for at sige det mildt. Hun skabte sig faktisk så tosset at det endte med at hun blev smidt ud.

Derfor blev det nu alligevel en meget sjov dag, på trods af temaet. Det endte da også med at jeg købte mig nogle Ole Henriksen produkter som jeg nu skal prøve her i aften, inden jeg går i seng.